Wagyu Pusher er på en digital vækstrejse, hvor de servicerer tusindvis af danskere med wagyu kød, trøfler og caviar direkte til døren.
Deres tidligere webshop var blevet en barriere for videre vækst – den var langsom, ustabil og manglede et fokus på konverteringsoptimering, såvel som en effektiv strategi for mersalg.
Codafweb blev valgt til at udvikle en ny e-commerce-løsning, hvor vi i tæt samarbejde med Wagyu Pusher skabte et moderne og skræddersyet design, der fanger brandets eksklusive univers, og samtidig realiserede de initiativer, som skal drive den videre vækst.
Vi gennemførte den tekniske implementering med et stort fokus på performance, såvel som de bagvedliggende arbejdsgange, der giver Wagyu Pusher mulighed for at arbejde med deres sortiment og tilberedningsunivers på et langt dybere plan.
Den nye løsning sikrer ikke blot en gnidningsfri kundeoplevelse, men understøtter også Wagyu Pushers vækstambitioner med strategiske funktioner til mersalg og en engagerende brugerrejse, som samtidig styrker brandets tilstedeværelse i det eksklusive marked for gourmetvarer.
“En fantastisk oplevelse fra start til slut. Vi skulle fornye vores e-commerce løsning, som nu er live og eksekveret til perfektion.
Selvfølgelig er det en forudsætning, at arbejde med eksperter inden for webudvikling, men lige så vigtigt for os var servicen, som har været helt i top gennem hele forløbet. Vi havde mange spørgsmål undervejs, og alle blev hurtigt besvaret og implementeret med det samme.
En stor tak til Mathias og resten af teamet for deres dedikation.
Vi blev nødt til at rykke lanceringen frem på grund af udfordringer med vores eksisterende løsning – og det blev klaret til UG.
En stor tak fra en meget tilfreds kunde!"
- Thomas Jørgsholm, Stifter og medejer, Wagyu Pusher